mandag den 2. juni 2014

Roser på spring II

Der sker godt nok hele tiden noget i haven lige nu. Endnu et par roser er sprunget ud, se lige her.
Damecener rosen "Rose de Resht" En rose der kan blive rimelig stor, men hos mig er den moderat. Den dufter rigtig dejligt og så skulle det være en god rose til, at lave rosengele af. Den er et must til enhver have, fordi den er så nem, at alle kan passe den. Man skal selvfølgelig klippe de visne hoveder af for genblomstring, grundvande en gang om ugen og gøde. Men ellers kan man give den en studsning med hæksaksen, det er da nemt!



En anden rose som nok er gået hen og blevet en yndling er denne Bourbon Rose " Mme Ernest Calvat" Lyset driller lidt for den er ikke hvid i kanten. Den er så smuk og dufter bare dejligt. sådan en jeg hele tiden må stikke næsen ned i. Mine buske er stadig rimelig små, for den er en langsom starter (3 år). Men pyt for den er bare skøn!!! 




Ha en skøn mandag derude i haverne :-)

Gro



6 kommentarer:

  1. Jeg har også Rose de Rescht og har plantet dem som indre hække.I år er de angrebet af lus så jeg har sprøjtet i går.
    Det kan være jeg skal grundvande,som du gør for at øge modstandskraften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise,
      Mine roser har altså også lus i stor stil i år. Så jeg tror ikke det hjælper på lus. Men det kan nok hjælpe på andre ting.

      Slet
  2. Hej Gro.Rose de Recht har jeg også.........en lille en som jeg fik på Samsø sidste år,men den blomstre fint...........og en vidunderlig duft den har.
    Lige nu er det mine flotte lupiner jeg viser............men alt i haven er bare SÅ smukt lige nu.Også en god dag til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette - hvor skønt! Din lille Recht skal nok hurtig blive stor :-)
      Du har virkelig ret i, at haven er helt vidunderlig smuk lige nu, vi skal bare nyde den nu!
      God dag Jette Knus

      Slet
  3. Hej Gro. Mme Ernest Calvat har jeg også kredset om mange gange, men jeg endte med at plante rosen som den er en sport af, nemlig Mme Isaac Periere, da jeg allerede havde så mange roser i sartrosa. Duften skulle være den samme, og den er virkelig skøn.
    Jeg har aldrig prøvet Rose de Rescht, oprindelig fordi jeg syntes farven var for skrap, men i dag har jeg faktisk roser i samme stærke farve. Jeg ville ønske at jeg havde en meget større have og dermed plads til at have alle de skønne roser! :-)

    SvarSlet
  4. Hej Alice,
    Ja det er rigtig at det er en sport, det havde jeg lige glemt. Jeg kan godt lide at farven varierer på roserne for ellers bliver det for ensformigt. Rose de Resht har jo en skøn farve som er med til, at give variation. Jeg har èn til mørk men den er ikke sprunget ud endnu. Så jeg siger ikke mer;-) Men ja hvis nu man havde en større have, så kunne der jo være plads til flere roser. Faktisk så er jeg ved, at rydde lidt ud i roserne.
    K.Gro

    SvarSlet