søndag den 26. februar 2012

Gæk gæk gæk ;-)

Denne tid på året er så dejlig, fyldt med de første forårs tegn.
Vi går alle og længsel, mens venter på foråret.
Lige nu er vores haver fyldt af den NU meget populære Vintergæk. 
Dette skyldes jo tildels Claus Dalby. Som viste Søren og Nicos hemmeligehave frem, for os alle.
Og jeg tror at vi alle er blevet en smule forelsket...... Jeg er ihvertfald :-)
Jeg er desværre en af dem der har fået gravet alle sine Vintergæk løg op, og kun en håndfuld står tilbage.
I går fik jeg denne klup Vintergækker af den gode Nette. Som forstod min nød!


Jeg er helt vild med den dobbelte som også findes her i krukken.


Når Vintergækken dukker op af jorden, så er det også tid til at lave sig et gækkebrev og sende af sted.
Måske er man så heldig at få sig et påskeæg ;-)

Jeg har fundet dette Julius Strandberg vers i min bog`Vintergæk og sommernar` af Margit Brandt

Snart bliver kvinderne mænd,
Hvad-vi-vil Kvinder kender vi alle,
Frue, jeg tænker og grubler igen,
Hvordan mændenes lod saa vil falde.
Tænk naar ved sprøjten Damer skal staa,
De, Frue, bli`r af de bedste -
Naar saa de sprøjter og glemmer de smaa,
Min gæk bør paa brystet hæfte.      (år 1900)

Dette skønne billede fandt jeg på nettet. Påskeharen der kommer med æg :-)

Jeg tror jeg vil give postbudet lidt og lave og sende et gækkebrev afsted.
Måske får jeg også lavet et sødt lille vers.....
Skal du også lave gæk med en du holder af?

Ha en rigtig dejlig søndag
Gro


15 kommentarer:

  1. Det er først de seneste par år at det er gået op for mig at der er mange haver uden vintergækker - de har altid været en del af mit liv, men kun i den almindelige form. Jeg er enig i at de dobbelte er yndige og dem må jeg ud og finde nogle af. Når talen falder på gækkebreve tænker jeg altid på min dejlige mor som var så begejstret for vintergækker og gækkevers og jeg har nogle ældgamle bøger med skønne gækkevers, men jeg tror ikke jeg skal klippe gækkebreve idag.
    Ha en rigtig dejlig søndag søde Gro:o)

    SvarSlet
  2. Øøøøøøøhhh, er det ikke lidt tidligt med gækkebreve? Børn og gækkebreve hører sammen og er mega hyggelige at få. Det er skam ikke mange år siden, at min søn troligt skrev gækkebreve til sin mormor, som AAAAALDRIG kunne gætte, hvem de var fra ;-) Og hun traskede gladeligt ned og købte påskeæg til ham. Hehe hyggeligt.

    Jeg ved, at du sætter pris på din lille klump, som forhåbentligt bliver til et helt tæppe med årene.

    Jeg undrer mig over, at jeg stadigt har så mange dobbelte vintergækker - faktisk har jeg endnu ikke fundet nogen enkelte - for jeg har gravet og gravet (grrrrr skvalder fra naboen) i det bed, men måske netop derfor har de spredt sig så flittigt, da løgne er blevet delt ved mit graveri.

    Kære Gro, jeg ringer snart, for jeg giver kørelejlighed til en farlig miniudflugt til Aldershvile. Du må love mig at passe på mig :0) Og så kan du godt flette næbbet mht. den offentlige transport. For du kan ikke have mere end et par pakker frø, hvis det er din foretrukne transportform! Hvordan vil du bære dig ad med at få jernstativer, flueskabe, jord osv. hjem med bus og tog. Ja, jeg spørger bare! :0)

    SvarSlet
  3. Hej..Hvor er de bare super flotte de dobbelte vintergækker..Jeg tror kun, vi har de alm. i vores have, men de er også skønne..Hyggeligt med gækkebreve ;) Kh Camilla

    SvarSlet
  4. Sikken en smuk vintergæk den dobbelte. Jeg er selv vild med vintergækker, jo flere jo bedre. Har ikke så mange her i haven nu, men jeg arbejder på det:)

    Hilsen
    Lise Lotte

    SvarSlet
  5. Så blev det endelig forår! Vintergækkerne gækker, fuglene tramper begejstret i græsset og Gro og hendes nabo mundhugges over riohegnet, hvorefter de drager ud på fælles færd hvor de jubler enstemmigt over deres haveguf... så bliver det bare ikke meget bedre! ;o)

    (PS. jeg har altså heller ikke for mange vintergækker, overvejer endda at gå på natterov i en grøftekant hvor de bare står og står... - må man ikke godt det??)

    SvarSlet
  6. Gæk'ning er dejligt.... men jeg bliver altid gættet, og så er det jo mig der skal op med æg..... måske skulle man slå op i vejviseren og sende gækkebrevet til en man ikke kender, hi hi

    SvarSlet
  7. Selv om jeg ikke er blevet galanthofil, synes jeg de er skønne - især de dobbelte.

    Jeg håber du nyder foråret i haven, og hils din "næbbede" havenabo :)

    SvarSlet
  8. Kære *Lisbeth
    Jeg tror også du må have nogle dobbelte, de er bare for øndige ;-)
    Det lyder spændende med dine gamle bøger og gækkevers. Det er både sjovt og hyggeligt at læse dem :-)
    Ps.jeg fik heller ikke lige klippet gækkebrev idag....
    Knus du søde

    Kære Nette
    Endnu engang tak for de små yndlige, de stå så fint ude på trappestenen.
    Nej det er ikke for tidligt med at afsende gækkebrev. Jeg har bare lidt et problem med de 3 bogstaver... For hvor mange kender man med kun 3 bogstaver.....Øhhh måske kun mig ;-)
    Tak for en skøn dag, sikke nogle lækkerier vi fik med hjem :-D
    Knus Gro

    Kære Camilla
    Vi elsker jo de kære vintergækker, men især fordi de er noget af det første der springer ud i have :-)
    Knus Gro

    Kære Lise Lotte
    du må ud og dele dine få tuer lige som mig :-D Så kan det være vi kan få spredt dem i hele haven til sidst.
    Knus Gro

    Kære Fru Fniis
    Jeg elsker din humor :-D
    Men du har helt ret. Den kære Nette opføre sig som hun var min MOR. Så der er mange formaninger, på vores små ture. Faktisk så troede de ansatte sidste år at JEG var hendes datter;-)....
    Men vi fandt lidt haveguf Som vi næsten ikke kunne have med hjem i bilen.
    Jeg tror ikke Vintergækkerne er fredet, så mon ikke du kunne snige en klump med hjem i mørket?
    Knus Gro

    Kære Sussi
    Ja det kunne da være morsom, specielt, når du lige inde påske kommer og ringer på. Jeg tror de ville blive meget overrasket ;-)
    Jeg er også oplagt at gætte, med kun 3 bogstaver...
    Knus Gro

    Kære Lene
    Jeg bliver heller ikke galanthofil, sikke et fint ord :-)
    De små dobbelte er som små skørter, så fine! De minder mig om fyldte roser, pæoner og tulipaner som jeg også elsker :-D
    Du kan tro jeg har nydt nogle timer i have. Jeg fik klippet mit pilehegn. Nu har jeg lidt materiale så jeg kan lave en eller et par kludderpilekurve ;-)
    Mange knus Gro

    SvarSlet
  9. Hvor er den smuk den lille dobbelte gæk.
    Jeg har heldigvis masser af gækker i min have, men kun de enkelte. Jeg havde forsvoret at jeg ikke ville være galan-to-sådan-noget. Men jeg tror nu at jeg må finde lidt af de dobbelte :-)

    SvarSlet
  10. Søde Gro,

    dejlige gækker Nette har foræret dig. Jeg holder så forfærdelig meget af vintergækker.

    Hjælp....jeg tror Syrenprinsen er ved at blive galantophil. Igår til en fest tiltuskede han sig en efterårsblomstrende gæk og nu hvor Gunter Waldorfs vintergækbog snart udkommer på dansk, tør jeg slet ikke tænke på, hvilke "gode" ideer han får!!!!

    Er Gunter Waldorf forøvrigt ikke et herligt navn?:o) :o)

    Jeg holder også utroligt meget af den gamle gækkebrevstradition, Gro.Det er en unik tradition, som kun findes i Danmark og jeg håber den bliver holdt i live, selvom jeg kan have mine bange anelser.
    Hvis jeg har god tid, kan jeg sagtens finde på at sende gækkebreve ud, selvom jeg snart nærmer mig det halve århundrede. Jeg bruger også gækkebreve som påskepynt. Og så ELSKER jeg de smukke gamle gækkevers.

    Lisbeth, hvis du kigger forbi her igen, kunne jeg så få navnet på de gamle bøger, du skriver om.....please?

    Gæk gæk og knus

    SvarSlet
  11. Hvor er det dejligt med folk der forstår når man er i nød ;o)
    Håber dine nye vintergækker spreder sig hurtigt, så du kan få dem 'strøet' ud i hele haven :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  12. Kære Søde Jytte :-)
    Hvor må det være fantastisk at kunne dele sin have glæde med sin man! Se jeg anede ikke at der fantes en efterårs blomstrende??? man bliver jo overrasket hele tiden. Jo det er et herligt navn;-)- lige til at spise...
    Ja du har ret, bare gækkebrevtraditionen ikke forsvinder, der er virkeligt hyggeligt at lave brevene. For slet ikke at tale om glæden når man får
    et gækkebrev :-D
    De gamle vers som du skriver om syntes jeg også er rigtig spændende. Jeg elsker gamle ting;-)
    Flere gækkede kuns Gro

    Kære Hanne
    Tak for det, jeg håber også du finder en. Den er vist meget almindelig?
    'Knus Gro

    Kære Møllebakkehave
    Hvad skulle vi ikke gøre uden venner? ja jeg spør bare:-D
    Måske jeg også skulle hente lidt af de her dobbelte hos min mor;-) så kommer det til at gå lidt hurtigere ;-)
    Knus Gro

    SvarSlet
  13. Den dobbelte holder jeg også meget af. De er så sarte og fine, og trodser vejret, man kan kun elske dem!

    SvarSlet
  14. Åh ja hvor er den dobbelt gæk sød. Dejligt med er søde veninde der hjælper en vintergækløs;o)
    Annette

    SvarSlet
  15. Åh ja, gækkebreve - det var noget, vi som børn elskede at lave - klippe, klippe, klippe.... Og det var altid godt efterfølgende at få et stort påskeæg :-)

    Smukke vintergækker du viser - jeg bliver aldrig træt af at se på de fyldte.

    Kh. Marlene

    SvarSlet